|
|
| |
| |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Byerne Bad Gastein, Bad Hofgastein og Dorfgastein udgør de 3 byer i den 20 km lange dal i Gastein. Fra alle byerne er der lift til mindst ét skiområde, og nogle af skiområderne er direkte forbundet med hinanden. Der er gratis skibus mellem byerne direkte til liftene og til det alpine skiområde Sportgastein med gyldigt liftkort, og bussystemet er meget velfungerende og med hyppig afgang. Flere hoteller har endvidere egne busser, der kører direkte til nogle af liftene.
Se kort over pisteområdet her. Bad Gastein 1.000-2.246 meter 9 9 5 2
Bad Gastein har i 2009 fået helt ny kabinelift med plads til 8 personer. Liften, der er beliggende ved banegården, går direkte op til Stubnerkogel (2.250 meter) via en mellemstation. Fra Bad Gastein har man adgang til områdets største, sammenhængende skiområde fra Bad Gastein til Bad Hofgastein via Angertal (Stubnerkogel-Angertal-Schlossalm) med mere end 1.000 meter i højdeforskel og meget afvekslende pister. Specielt populær er Hohe Scharte Nord (piste H1) med en længde på ikke færre end 8 km og 1.440 meter i højdeforskel. Begyndere starter ofte ved Judau liften i Skizentrum Angertal. Det fra World Cup kendte skiområde Graukogel ligger også i Bad Gastein. Det er et lille og afgrænset skiområde med kun 3 stolelifte, hvoraf de 2 er langsomme og fra en svunden tid – men sikken et område! Få skiløbere, 14 km lange og relativt svære pister for erfarne skiløbere og en autentisk og uspoleret stemning. Bad Hofgastein 859-2.300 meter 7 7 3 2
Fra Bad Hofgastein går liften går direkte op til Schlossalm. Fra Bad Hofgastein har man adgang til områdets største, sammenhængende skiområde fra Bad Hofgastein til Bad Gastein via Angertal (Schlossalm-Angertal-Stubnerkogel) med mere end 1.000 meter i højdeforskel og meget afvekslende pister. Specielt populær er Hohe Scharte Nord (H1 på pisteplanen) med en længde på ikke færre end 8 km og 1.440 meter i højdeforskel. Begyndere starter ofte ved Judau liften i Skizentrum Angertal. Dorfgastein 865-2.033 meter 6 7 5 0
Dorfgastein-Grossarltal er et familievenligt område, hvor der er pister til både begyndere og erfarne skiløbere. Fra flere toppe kan man se Østrigs højeste bjerg ’Grossglockner’. Selvom man ikke bor i Dorfgastein, er det ikke noget problem at komme til området. Det tager kun små 5 minutter med én af de med liftkort gratis skibusser, der kører fra Bad Hofgastein, og det er slet ikke så bøvlet, som nogle kunne tro. Bussystemet er meget velfungerende. Sportgastein 1.590-2.686 meter 1 0 2 0
Sportgastein repræsenterer det tætteste, man kommer på højalpint skiløb uden at være på en decideret gletsjer. Med kabineliften kommer man direkte op til Kreuzkogel (2.686 meter) via en mellemstation. Derfra er der 24 km lange, brede og stejle pister, primært for de erfarne skiløbere. Hvis solen skinner: be there ! Den høje højde gør Sportgastein til meget snesikkert område og med en lang sæson, der strækker sig fra november til maj. Sportgastein ligger for sig selv, så man skal køre dertil. Der er gratis skibus med gyldigt skipas. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||