|
|
| |
| | ||||||
Gode tips…![]() |
||||||
| |
Salzburg CARD – nøglen til attraktionerne i Salzburg Turistforeningen i Salzburg har lavet et plastickort, Salzburg CARD, som man med fordel kan købe, hvis man vil opleve meget af byen under besøget. Kortet giver gratis adgang til alle byens attraktioner, gratis brug af offentlige transportmidler, rabatter til kulturelle begivenheder og reducerede priser på udflugtsmål. Salzburg CARD kan købes på byens hoteller, informationskontorer og billetkontorer. Kortet koster € 25 for 24 timer for voksne, halvdelen for børn. Kortet kan købes med rabat for flere dage. Kortets løbetid gælder fra det tidspunkt, det bruges på første gang. At komme omkring i byen Salzburg er ikke større, end at de fleste seværdigheder kan opleves til fods. Nogle af seværdighederne kan også opleves på guidede ture, f.eks. lokationerne til The Sound of Music. Den gamle bydel er en fodgængerzone. Man kan parkere bilen i byen på den anden side af kanalen i parkeringskælderen Altstadtgarage eller på en parkeringsplads i én af gaderne i dette område. Herfra er der kun få minutters gang til den gamle bydel. En del af parkeringsafgiften refunderes med køb i én af butikkerne i den indre by. Butikkerne holder normalt åbent fra mandag til fredag fra kl. 10:00 til kl. 18:00 og fra kl. 10:00 til kl. 17:00 om lørdagen. Nogle butikker åbner allerede kl. 8:00 og lukker en time eller to omkring frokost. Andre butikker såsom souvenir butikker holder også åbent på søndage og helligdage. Blandt typiske souvenirs er Mozart souvenirs, og så er de berømte Mozartkugler naturligvis også populære at købe med hjem. De kan købes utallige steder – og findes også hjemmelavet f.eks. hos konditoriet Fürst, der bærer navnet på konditor Paul Fürst, der første gang lavede Mozartkuglen i Salzburg i 1890. Salzburger Festspiele Salzburger Festspiele er en kulturfestival med koncerter, operaer og skuespil, der afholdes hvert år i juli og august måned. Den første festival blev afholdt i 1920, så i år er der 90 års jubilæum. |
|||||