|
|
|
|
|
|
||||||
Eine kleine Nachtmusik…![]() |
||||||
|
|
Wolfgang Amadeus Mozart er almindelig anerkendt som én af verdens største og mest populære komponister af klassisk musik nogensinde. Han blev født d. 27. januar 1756 i Hagenauer huset i Getreidegasse 9 i den gamle bydel i Salzburg. I dette hus boede Mozarts familie på 3. etage i 26 år, fra 1747 til 1773. Bygningen er navngivet efter købmanden og legetøjshandleren Johann Lorenz Hagenauer, der var en ven af familien. Huset fungerer i dag som museum for Mozart og er blevet et kulturelt mødested som hvert år tiltrækker tusindvis af besøgende fra hele verden. Her kan man bl.a. se de originale værelser med de historiske instrumenter, herunder hans børneviolin og hans koncertviolin, breve fra familien og de fleste af de portrætter, der blev malet i hans livstid, herunder det ufærdige oliemaleri ’Mozart ved pianoet’ malet af Mozarts svoger, Joseph Lange, i 1789. Museet har åbent hver dag fra kl. 9:00 til kl. 17:30, i juli og august til kl. 20:00 med sidste indgang en halv time før. Der kan forhåndsaftales guidede ture. Indgangsbilletten koster € 7.00 for voksne og € 2.50 for børn (6-14 år). Der er forskellige gruppe- og familierabatter. Der er gratis adgang til ét besøg med Salzburg CARD.
Mozart’s fødested Getreidegasse 9 Tel. 0043 662 844313
|
![]() |
||||
|
|
|
|||||